Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016

FORMÅL
Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Vi vil gerne have, at alle børn har det godt.
Vi vil gerne give børn, personale og forældre værktøj til at nå dertil

BEGREBER
Hvad forstår vi ved trivsel?
Et godt sted at være - et godt sted at lære.
Den enkelte elev oplever at være en del af fællesskabet, har gode relationer og gode muligheder for at lære
Hvad forstår vi ved mobning?
Skæv magtfordeling mellem de involverede.
Den mobbede er udsat for foragt.
Der er ofte medløbere og tavse tilskuere, og mobning er et gruppefænomen.
Vi bruger Arbejdstilsynets definition: ”Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.”
Mobningen kan foregå direkte eller digitalt.
Hvad forstår vi ved konflikter?
Uoverensstemmelse, hvor der er lige magtfordeling mellem parterne.

FOREBYGGELSE
Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Trivselsundersøgelser
Klassemøder
Elevsamtaler
Fælles emneuger på tværs af klasser
Legepatrulje

Adfærd kontakt og trivsel
Vi foreslår og bakker op om forældreinitiativer som spisegrupper og legegrupper
Red barnet: Fri for mobberi i indskolingen (i samarbejde med børnehaven) Hvad er elevernes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin
Eleverne lærer at udvise tolerance, respekt, omsorg og mod i forhold til hinanden
(grundværdierne i Red Barnets: Fri for mobberi - grundværdierne er vigtige på alle klassetrin)
Hvad er forældrenes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin Forældrene informeres om skolens arbejde. De inddrages i arbejdet med at få alle børn til at være en del af fællesskabet. Forældrene laver aftaler omkring fødselsdage, så ingen børn udelukkes. Forældre kan stå for spise- og legegrupper. Forældre giver besked til lærerne, hvis de hører om mobning. Der er skriftligt materiale til forældre og oplæg til forældremøder i ”Fri for mobberi” Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde? Fra Lilleåskolens hjemmeside: Som AKT-lærere er vi uddannede til at arbejde med elevernes adfærd, kontakt og trivsel. Vi arbejder altid ”på bestilling” fra klassens lærere. I forhold til klasser kan vi: - lede et trivsels-forløb - finde materiale, så læreren kan lede forløbet - observere klassen - observere en gruppe elever i klassen - observationen vil altid have fokus på hvilke ting, der fungerer, for det er dem, der skal bygges videre på I forhold til elever kan vi: - observere eleven (i hvilke situationer fungerer eleven bedst?) - samtale med eleven - skabe en relation til eleven - hjælpe eleven med at få relation til elever - lærere - andre - undervise eleven i f.eks. konflikthåndtering - arbejde med konflikthåndtering evt. akut Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Lærere og pædagoger ser og taler med eleverne i undervisning og frikvarterer - Er barnet en del af fællesskabet? Giver eleven selv udtryk for mistrivsel? Forældre samt andre børn kan fortælle om elever, der er i udfordringer/vanskeligheder.
Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? Vi har åbne, kollegiale samtaler om egen og andres relation med eleverne. Vi er villige til at kigge på hinandens ageren, klasseledelse og elevkontakt Vi bruger LP modellen

INDGRIBEN
Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?
Vi taler med eleven og elevens forældre og er nysgerrige på hvilke faktorer, der er i spil.
Den videre handling vil være afhængig af årsagen til mistrivsel
Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret?
Taler med samtlige elever i klassen - de udsatte først.
Klassemøde.
Forældresamtaler.
For de direkte involverede? Alle i klassen er involveret som offer, mobber, medløber eller tilskuer… Vi taler med alle hver for sig og sammen. Den mobbede får beskyttelse Mobberne holdes ekstra øje med Hele klassen skal deltage i ”kuren” For hele klassen eller årgangen? Klassemøder Arbejde med tolerance, respekt, omsorg og mod til at sige fra Arbejde med omgangstone og sociale regler Arbejde med fællesskab og relationer Gode oplæg findes i ”Fri for mobberi” materialet og i Er du med mod mobning fra DCUM For forældrene? Samtale med forældrene til mobberne og den mobbede. Forældreinformation af hele klassens forældre evt. forældremøde For lærerteamet omkring klassen/årgangen? Aftale om fælles indsats i forhold til hele klassen: mobberne, den mobbede, medløberne og tilskuerne, så der i stedet (gen)opstår et fællesskab
Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Konsekvent arbejde med klassetrivsel og fælleskab Tydelige regler/henvisninger Skolens adfærdsregler/ bestyrelsens ordensregler Bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen Klassens egen regler Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever? Læreren har som den voksne ansvaret for relationen. Lærerne kan søge hjælp hos kolleger, AKT, ledelse og elevens forældre. Evt. inddrage eleven i hvad udfordringen er/hvad læren oplever at være et problem LP modellen kan afdække og ofte finde veje til at afhjælpe problemer i relationen Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Kontaktlærer/ pædagoger på skolen/SFO/Klub AKT PPR Ledelsen Socialrådgiver Sundhedsplejersken

LEDELSENS ROLLE
Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Understøtter lærere og pædagogers arbejde med trivsel, herunder gennem AKT teamet. Understøtter arrangementer som styrker skolens fællesskab Understøtter elevrådets initiativer som fremmer elevernes trivsel Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Ledelsen informeres altid når der er mistrivsel eller episoder som kræver handling samt ved gentagelser eller hvor øvrige tiltag ikke har den ønskede virkning. Ledelsen er aktiv på: elevniveau, lærerniveau og forældreniveau. Søger vejledning hos fagpersoner, såsom skolens psykolog eller socialfagligrådgiver.
Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Skolens AKT team har en vejlederfunktion i forhold til det øvrige personale og ledelsen sikrer jævnlig teamets kompetenceudvikling.
Laver pædagogiske arrangementer som understøtter medarbejdernes kompetencer. Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? Lærere og pædagoger er organiseret i teams og arbejder sammen om elevernes trivsel. Pædagogernes deltagelse i undervisningen fremmer kendskabet til den enkelte elev og kan understøtte og føre det videre i SFO Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens virksomhed og udarbejder principper og politikker.
Skolebestyrelsen har taget initiativ til udarbejdelsen af antimobbestrategien og vil påse, at den implementeres, følges op og eventuelt justeres. Skolebestyrelsen understøtter i øvrigt skolens initiativer til sikring af elevernes trivsel. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet?
Antimobbestrategien gennemarbejdes på lærer- og personalemøder.
Den introduceres ved velkomstmødet i indskolingen.
På andre forældremøder kan hele eller dele af strategien tages op.
Fx kan man bede forældre tage aktiv stilling til, om de vil ringes op af andre forældre, hvis deres barn mobber eller mobbes.
Strategien lægges også på skolens hjemmeside.

OPFØLGNING
Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?
Årlig trivselsundersøgelse Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?
Hvert andet år i AKT team og skolebestyrelsesmøde